I dag har vi været i ABC-huset for første gang. ABC står for atomare, biologiske og kemiske kampstoffer. Vi startede med at marchere derud (ca. 3 km), og så blev vi inddelt i 3 hold. Første hold havde noget om bjergning af sårede fra køretøjer samt lidt posttjeneste. Andet hold skulle have march-øvelse mens det sidste hold skulle i ABC-huset.
1. Vi lagde ud med posttjeneste, hvor vi lærte hvordan man standser køretøjer og i lys såvel som mørke. Det var faktisk meget sjovt, for en af serganterne, som kom kørende i en GD (Mercedes Benz 240 GD) var vildt provokerende, så det var lidt af en øvelse at få ham til at gøre hvad man sagde.
Derefter lærte vi bjergning af personel. Først nogle simple metoder til at slæbe en person fra et sted til et andet over store afstande. Men vi lærte også hvordan man får en person væk midt i en ildkamp, hvor skuddene flyver om ørene på en.
2. March-øvelse nåede jeg "desværre" ikke, for jeg havde en tid hos tandlægen, som jeg jo var nød til at dukke op til :)
3. I ABC-huset skulle vi igennem 5 prøver. Først skulle vi gå ind i huset med abc-maske på og prøve at trække vejret derinde, hvilket jo over hovedet ikke er anderledes end ude i det fri. Anden gang skulle vi gå ind i huset uden abc-maske på. I små hold af 3 skulle vi gå ind og først når vi havde konstateret gassen (det var cs-gas - tåregas) måtte vi tage vores abc-maske på. Det frembragte en del tåre i øjnene og en smule krassen i mund og hals. Tredje gang skulle vi gå ind i huset med alt vores abc-udrustning på. Den består af vores "bamse-dragt" en heldragt, som er meget stor. udover den monsteriøse dragt hører der 2 "måne-sko", som skal ud over vores normale og i forvejen store kampstøvler. Så hører der selvfølgelig handsker - først et par bomuldshandsker dernæst et par latexhandsker. Med alt denne udrustning skulle vi gå ind i huset og så spise en kiks og drikke noget vand ... alt sammen med abc-maske på. Selvfølgelig er man nød til at løfte masken for at få kiksen og vandet ind, men men må først begynde at tygge og synke når man har taget masken på igen og ind-/udåndet 4 gange... :) meget skægt at prøve.
Det var faktisk hele den dag! Det var smadder skægt at prøve rigtige gasser :D
2. jun. 2004
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det lyder meget sjovt.
Hvordan kom du til tandlægen? Skulle du gå hele vejen tilbage?
Der er en tilsynshavende, som kører rundt og henter og bringer folk til både tandlægen og lægen.
Send en kommentar